Tilmelding til affaldsindsamling d. 7/8

Et rent nærmiljø har stor betydning for de fleste. Mange er bevidste om, at kommunen har den daglige forpligtelse til at holde rent, men mange ønsker også ansvarlighed og involvering fra andre end kommunerne. Kom og vær med til selv at gøre en forskel.

Ren Natur er et selvstændigt koncept under ledelse af Hold Danmark Rent, – et koncept der binder kommuner, virksomheder og frivillige sammen i en bestræbelse på at skabe et endnu renere Danmark uden affald i naturen. Solrød Kommune er en del af dette fællesskab.

Foreningen Bevar Naturen i Solrød har fået tildelt en rute i Jersie Landsby og modtager et sponsoreat på 3.000 kr. for indsatsen.

Vi mødes kl. 10 ved Jersie Hallen og ruten tager et par timer. Børn er meget velkomne og ruten er også sikker for børn at deltage i.