Foreningens høringssvar til lynetteholm:

Høringssvar over udkast til bekendtgørelse om afskæring af klageadgange i forbindelse med anlæg af Lynetteholm og udkast til bekendtgørelse om tilsynet med gennemførelsen af Lynetteholm

Transport- og Boligministeriet fremsætter forslag om at afskære klageadgangen, hvilket vil tilsidesætte de normale klageprocedurer i forbindelse med anlæg af Lynetteholm. Dette finder vi i foreningen ‘Bevar naturen i Solrød’ stærkt problematisk og henstiller til, at Transport- og Boligministeriet trækker forslaget tilbage, således at både borgere og organisationer sikres den almindelige klageadgang. 

I foreningen ‘Bevar naturen i Solrød er vi bekymrede over anlæggelse af Lynetteholmen, idet der er planlagt at dumpe 2,5 mio m3 lettere forurenet slam i Køge Bugt. Flere eksperter påpeger at konsekvenserne herved ikke er tilstrækkeligt belyst.

I Køge Bugt lider havmiljøet allerede af mange års opfiskning af sten fra havbunden, sandsugning, mv. Det har ført til færre fisk og mere fedtemøg. I forbindelse med anlæggelse af Lynetteholmen i København, påtænkes det nu også at dumpe 2,5 mio. m3 lettere forurenet slam i Køge Bugt. Slammet kommer, fordi det skal fjernes fra havbunden inden man kan etablere Lynetteholmen, som den nye ø i København hedder. Slammet indeholder flere miljøskadelige stoffer som tungmetallerne kviksølv, kobber, cadmium og bly, desuden kvælstof og fosfor, der øger væksten af planteplankton og hæmmer væksten af ‘havskove’. På grund af strømmen ved man, at kun 45 % af slammen bliver liggende der hvor den dumpes – eller klappes som det også hedder. Resten hvirvles rundt og fra andre steder, f.eks. i Lillebælt, ved man nu, at effekterne ikke er forbigående, sådan som man ellers troede. Her har det både ramt dyrelivet, badestrandene og vandkvaliteten.

I Solrød har vi et Natura-2000 område, Staunings Ø, som ligger ud til Køge Bugt. Det er kendt for sit helt særlige fugleliv. Men desværre er konsekvenserne for området end ikke undersøgt. DN mener, at selvom sedimentspredningen fra det enkelte projekt er beskedent, og selv om påvirkningen er forholdsvis lokal, kan selv mindre sedimentpåvirkninger spredt over en årrække tilsammen have en negativ indvirkning på det samlede økosystem, herunder ikke mindst på ålegræsområder i Øresund.

Lynetteholmsprojektet har fra starten være præget af en udemokratisk proces der har medført dyb utilfredshed i offentligheden. Der har siden forslaget om projektet i 2017 været en enorm mangel på borgerinddragelse og denne bekendtgørelse omhandlende afskæring af klageadgange bekræfter blot tendensen. Anlægsprojektet er et af de største i Danmarkshistorien og det er uacceptabelt, at offentligheden ikke inddrages og nu heller ikke får adgang til de almindelige klageinstanser. 

Denne form for proces skaber både utilfredshed, utryghed og bekymring i offentligheden. Det er ingen tjent med. Heller ikke demokratiet.

Transportministeren har begrundet bekendtgørelsen om afskæring af klageadgange med at processen, hvor klager til Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ellers har opsættende virkning, ville give for høj risiko for såvel forsinkelser som fordyrelser af projektet på Lynetteholm. I stedet henvises alle, som vil beskytte natur og miljø, til at klage over projektet via EU-systemet eller retssystemet jf. lovens §24.

Det er ikke realistisk og rimeligt, at pålægge almindelige borgere og organisationer, at skulle klage hverken gennem EU-systemet eller retssystemet. Dette vil være ekstremt ressourcekrævende og ikke praktisk muligt. Hele det demokratiske tilsyn fjernes hermed.

Det er heller ikke rimeligt, at et så stort anlægsprojekt som Lynetteholm ikke kan tåle forsinkelser. Hensynet til natur, miljø og de almindelige klagegange må vægtes højere end en eventuel forsinkelse af et projekt, der alligevel tager adskillige årtier. Det burde være muligt at medregne forsinkelser i et så stort og langstrakt anlægsprojekt.

I stedet burde de almindelige klageadgange via Planklagenævn og Miljø- og Fødevareklagenævn bibeholdes – ikke mindst af hensyn til offentlighedens retsfølelse. Vi opfordrer hermed til, at forslaget forkastes og at de almindelige klageadgange bevares. Både af hensyn til demokratiet men også af hensyn til offentlighedens tillid til de demokratiske processer.

Hensynet til natur og miljø bør aldrig vige for hensynet til økonomisk vækst.

Med venlig hilsen

Foreningen ‘Bevar naturen i Solrød’
v/formand Ina Lindemark
Åmarken 2
4623 Lille Skensved
CVR 41975741