Arrangementer

Botanisk Forenings tur til Ølsemagle Revle og Jersie Mose

Søndag den 12. juni 2022 Kl. 13.00 – 16.30.
NB! Kun for betalende medlemmer af foreningen

Ølsemagle Revle og Jersie Mose – Arrangør: Dansk Botanisk Forening

Medlemmer af Bevar Naturen i Solrød er inviteret med på denne tur arrangeret af biolog Søren Gørntved. Søren afholdt sidste år et lignende arrangement for Bevar Naturen i Solrød

Første del af turen går til Ølsemagle Revle, der er en langstrakt barriereø dannet i starten af 1900-tallet i bunden af Køge Bugt. Her er artsrige klitter og sandstrande. Her vil bl.a. lede efter Udspilet Star, Engelsk Kokleare og Filtet Hestehov. Og så var det her, at Steppe-Ranunkel i 2021 blev fundet for første gang i Danmark.

Vi slutter turen med kl. 15 at køre til den nærliggende Jersie Mose (Gammelmose). Jersie Mose er et af kommunens §3 beskyttede naturområder. Søren Grøntved fortæller om den helt særlige flora og fauna der findes her. Søren Grøntved har været ansat i det tidligere Roskilde Amt, og var før kommunalreformen ansvarlig for undersøgelser og tilsynet med Jersie Mose.Jersie Mose har været en meget værdifuld botanisk lokalitet med flere arter af orkideer, men området har været under pres i mange år. Men der er stadig håb for området: Her findes stadig naturmæssig værdi med forekomst af mosetypen ekstremrigkær. På de kreaturgræssende partier findes derfor fortsat en spændende flora og flere truede arter.

Mødested: P-pladsen ved Revle Kiosken.

Turleder: Søren Grøntved Christiansen.