Problemet er, at Solrød Kommune, der ejer Solrød Biogas, ikke spiller med åbne kort og siger ét men gør noget andet.
Når borgere forsøger, at gøre opmærksom på, at der også findes en anden side af sagen, bliver de hængt ud i pressen som konspirationsteoretikere og egoister af borgmester, byrådspolitikere og bestyrelsesmedlemmer i Solrød Biogas – som for øvrigt er de samme personer. Se f.eks. her eller her på s. 4 eller her.
For en kort oversigt over nogle af de problemer, borgerne har oplevet gennem de sidste 5 år, kan du læse dette debatindlæg: “Jo Henrik T. Larsen, vi oplever gener ved biogasanlægget”
Problemet er også, at Solrød Kommune selv fører tilsyn med sit eget anlæg, og når tilsynet kommer med indskærpelser, sker der ikke mere. Solrød Kommune har ligeledes udliciteret driften af Solrød Biogas til det private firma Bigadan, uden at nedskrive en procedure for, hvordan klagehenvendelser afgivet til biogasanlægget vedr. f.eks. lugtgener skal journaliseres. Derfor er klagerne de sidste 5 år ikke blevet journaliseret. Med andre ord har man sat ulven til at vogte får.
Solrød Biogas blev opført, fordi der var et ønske om at omdanne tang og fedtemøg fra Køge Bugt til biogas. Det viste sig dog hurtigt, at det ikke var så nemt pga. rester af sand, cadmiumindhold, mv. Derfor udgør tangen i dag under 1 % af den samlede biomasse, nærmere bestemt 0,7% !
Anlægget startede med en kapacitet på 141.000 tons biomasse, men er flere gange blevet udvidet til i dag at behandle 226.000 tons biomasse. I dag anvendes biomasse fra industrien i form af eluat fra Novo Nordisk, KOD (madaffald – ikke fra Solrød Kommune og omegn), gærfløde, Chr. Hansen, mv. og er dermed råvarer, der ikke findes i lokalområdet.
Den lokale forankring ved Solrød Biogas er derfor ikke længere eksisterende og det der startede som et mindre anlæg kan indenfor 5 år være vokset til 476.000 tons biomasse – med mulighed for yderligere kapacitetsudvidelse i fremtiden, jf. Bigadan
Som det fremgår af Solrød Kommunes ’Naturkvalitetsplan 2014-18, er Jersie Mose et af kommunens vigtigste naturbeskyttelsesområder efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Et § 3 område, Jersie Mose, er beliggende lige op ad det påtænkte anlæg. Jersie Mose har tidligere været en meget værdifuld botanisk lokalitet, men har været udsat for en konstant forringelse der gør, at mange truede arter nu er ved at forsvinde. Jersie Mose har været voksested for mange truede plantearter, her forekommer den sjældne mosetype ekstremrigkær, her har den brunlige perlemorssommerfugl ynglet, engsnarren findes som ynglefugl og også den spidssnudede frø forekommer. § 3 naturbeskyttelsesområdet, Jersie Mose, er i dag belastet fra motorvejen, men den ligger heldigvis på den ”rigtige side” i forhold til vindretning. Det påtænkte anlæg ligger på den forkerte side og vil belaste Jersie Mose langt mere.
En eventuel Co2-reduktion, som laves på et nyt anlæg, kommer ikke Solrød Kommune til gode. Reduktionen kan godskrives der, hvor en CO2-udledning reelt fortrænges. ARC har derfor lovet ejerkommunerne, at de vil kunne godskrive. Dette stemmer også overens med overvejelserne hos Kommunernes Landsforening om, at man ikke kan samtænke affaldssektoren i få produktionsanlæg, hvis kommuner der afgiver affald, ikke kan godskrive CO2-reduktionen. Nedenfor ses den nye Co2 balance fra miljøkonsekvensrapporten side 61:
Fra biogasanlæg udledes drivhusgasser i form af både metan, der forurener 23 gange så meget som Co2, samt lattergas, der forurener 298 gange så meget som Co2 . Dette pga. utætheder i biogasanlægget, men også pga. biomasse, der ikke er fuldstændig afgasset.
Transporterne af biomasse opgøres i ÅDT (årsdøgn transporter forstået som trafikken pr. døgn opgjort som gennemsnit over hele året). Det forøget antal er 103 ÅDT. I miljøkonsekvensrapportens beregning forudsættes, at alle lastbiler kører 80 km pr. tur (40 km ud og 40 km hjem). Beregning af lastbilernes brændstofforbrug i diesel samt øvrige beregningsforudsætninger til transportberegningen baseres på data fra Energistyrelsens AD-model 3.0. I AD-modellen findes nøgletal for lastbilers energiforbrug og drivhusgasemission på hhv. 3,71 kWh/km og 0.965 kg CO2-eq/km.
Problemet ved opgørselsmetoden er, at der er tale om et best case scenarie, hvor antallet af transporter til og fra forudsætter, at kun 32 af de 57 daglige kørsler foregår med tomme lastbiler. Desuden er der også kun beregnet, at lastbilerne kører hhv. 40 km til og fra anlægget. Virkeligheden er dog, at det er meget svært for biogasanlæggene at finde aftagere til den afgassede biomasse. Derfor kan den meget vel skulle transporteres til både Lolland/Falster eller Fyn, hvilket vil resultere i en væsentligt højere Co2 emission.
Solrød Biogas anlæg var i sin tid planlagt med en høj vold rundt om anlægget, hvorpå der var indtegnet høje nåletræer til afskærmning. Pga. en teknisk fejl, blev voldene lavere end planlagt og den lovede beplantning er her 5 år efter ibrugtagning stadig ikke plantet. Alligevel fremgår beplantningen igen i forbindelse med de visualiseringer, Bigadan har udarbejdet for deres nye ønskede anlæg.
Solrød Biogas har en gasfakkel, der fungerer som nødforanstaltning, hvis aftageren ikke kan modtage den færdige biogas pga. f.eks. driftstop, vedligehold eller lignende. Ved afbrænding af færdig biogas, udledes hovedsageligt NOx, COx og SOx. Pga. faklens status som nødforanstaltning, er den undtaget fra at overholde grænseværdier. Faklen på Solrød Biogas har i 2019 afbrændt 62.600 m3 metan og kørt i ca. 70 timer. Faklen forårsager også en del støj og er meget dominerende på nattehimlen. Se her. Nærmeste omboende skal i henhold til miljøgodkendelsen varsles om brug af faklen. Dette sker dog langtfra altid.
Det er desuden et vilkår i miljøgodendelsen, at lastbilerne skal køre til anlægget ad Roskildevej i stedet for gennem landsbyerne. Dette sker dog langtfra altid. Når Solrød Biogas gøres opmærksom på dette, forklares det med, at “lastbilchaufføren var ny” eller “lastbilchaufføren havde ikke fået de rette instrukser”. Biogas er desuden en meget transporttung energiform og lastbilerne udleder som bekendt mange sundsheds- og miljøskadelige partikler.
Der er igennem alle årene konstateret problemer med lugtudslip fra Solrød Biogas. Dette selvom Solrød Kommune i sin tid garanterede, at anlægget ikke ville lugte og at det var baseret på ‘state-of-the-art’ teknologi med vacuum, der skulle forhindre lugtudslip. Problemet er bare, at der i driften sker rigtig mange fejl, hvorved anlægget alligevel generer med sin lugt. Det sker f.eks. ved at lastbilchaufførene læsser af uden at lukke porten, når der skal skiftes filtre eller foretages andet vedligeholdelsesarbejdet, når porten er gået i stykker, når tagvinduerne ikke kan lukkes, når der er en tankvogn der er bakket ind i taget og har lavet hul osv. Fælles for problematikken er desværre, at borgerhenvendelser ikke tages seriøst og der er aldrig udarbejdet en procedure for, hvordan klager skal håndteres. Således er samtlige klager indgivet til Solrød Biogas aldrig journaliseret hos Solrød Kommune ligesom samtlige telefoniske klager indgivet til Solrød Kommune aldrig er journaliseret.
Tilsynet med Solrød Biogas ligger hos Solrød Kommune hos Team Natur og Miljø, der er en del af Solrød Kommunes Teknik og Miljø afdeling. Solrød Biogas A/S driver aktiviteter efter varmeforsyningsloven, der er gebyrfinansieret, mens aktiviteterne hos Solrød Kommune er skattefinansierede. Disse må ikke sammenblandes. Problemet er, at Solrød Kommune stiller medarbejderressourcer til rådighed for Solrød Biogas A/S. Bl.a. varetager kommunens medarbejder på klima- og varmeområdet også den administrative koordinering for Solrød Biogas A/S, og denne opgavevaretagelse sker med Solrød Kommune som afsender. Disse indgår således i det tætte samarbejde mellem Solrød Biogas A/S og Bigadan-koncernen. Uanset at disse medarbejdere måske ikke selv sidder med miljøgodkendelser, byggetilladelser og kontrolopgaver m.v. vedrørende Bigadan-koncernen, så er disse medarbejdere nære kollegaer med de medarbejdere eller i direkte reference til de ledere, der faktisk sidder med disse opgaver. Borgerne kan derfor blive i tvivl om, hvorvidt der er de krævede ‘vandtætte skotter’ imellem sagsbehandling og tilsyn som loven kræver.
Igen og igen har vi hørt, at klagerne over Solrød Biogas kan tælles på én hånd. Men alle der bor i nærheden af anlægget ved, at det ikke passer. Forklaringen krævede dog en aktindsigt, der viser, at af alle klager indgivet de sidste 5 år, er kun dem der skriftligt er fremsendt direkte til Teknik & Miljø afdelingen i Solrød Kommune journaliseret. Da der aldrig har været beskrevet nogen procedure for, hvordan borgerne skulle indgive klager og hvordan disse skulle håndteres, er alle klager indgivet pr. telefon eller mail til Solrød Biogas/Bigadan de sidste 5 år ikke journaliseret. Det samme gælder for klager indtelefoneret til Solrød Kommune. Således har mange borgere i tidens løb henvendt sig uden at blive taget seriøst. Meget forståeligt avler det en vis træthed hos borgerne, der måske i sidste ende opgiver forehavendet. Og derfor står vi nu med den misforståelse, at der stort set ingen gener er for de omboende. Men det er bare ikke korrekt.
2014 Bruttotab 50.411 kr. Resultat – 87.411 kr
2015 Bruttofortjeneste 109.746 kr. Resultat – 1,35 mio. kr
2016 Bruttofortjeneste 14,66 mio. kr. Resultat 3,99 mio. kr
2017 Bruttofortjeneste 14,55 mio. kr. Resultat 4,07 mio. kr
2018 Bruttofortjeneste 11,23 mio kr. Resultat 3,57 mio. kr
2019 Bruttotab 2,18 mio. kr. Resultat – 6,25 mio. kr
2020 Bruttofortjeneste 5,16 mio. kr. Resultat – 70.000 kr
2021 Bruttofortjeneste 6,95 mio. kr. Resultat 694.373 kr
Det store underskud i 2019 skyldes (jf. ledelsesberetningen): “De væsentlige faktorer for dette resultat har været 1) reduktion af pristillæg til el produceret på biogas, 2) ekstraordinære udviklingsomkostninger samt 3) ekstraomkostninger og udetid ved VEKS’ biogasmotor som følge af planlagt 30.000 timers service. De væsentligste forklaringer er uddybet nedenfor. Hertil skal lægges stigende transport- og råvareudgifter, som forklaring på resultatet.”
De ekstraordinære udviklingsomkostninger dækker bl.a. over udgifterne til udvikling af projektet med opgraderingsanlæg, der meget sent i processen viste sig at være ulovligt for en kommune at opføre. Projektet foræres derfor til Bigadan, der overtager et færdigbehandlet projekt, tilskudstilsagn mv og opfører opgraderingsanlægget + reaktor 3 i 2019.
Solrød Kommune er desuden økonomisk afhængige af Bigadan/Solrød Bioenergi, da Bigadan som koncessionshaver betaler leje af anlægget til Solrød Biogas. Bigadan betaler også Solrød Biogas for den gas de modtager i opgraderingsanlægget. Solrød Kommunes påstand om, at de “ikke har et økonomisk samarbejde med Solrød Bioenergi ApS og er derfor heller ikke afhængig af indtægter herfra.” er derfor ikke korrekt. Det skriver Solrød Kommune ellers her på side 3.
Ved det nuværende Solrød Biogas anlæg ses flere habilitetsspørgsmål: Solrød Kommune ejer anlægget, 4 ud af 6 bestyrelsesmedlemmer er samtidig byrådsmedlemmer et 5. medlem driftschef hos et af biogasanlæggets kunder Solrød Fjernvarme, Solrød Kommune har været sagsbehandler på byggesagen, og Solrød Kommune er tilsynsmyndighed for driften af det eksisterende anlæg. En medarbejder i tilsynsenheden arbejder samtidig for Solrød Biogas. Solrød kommune har økonomiske interesser i et eventuelt kommende privatejet biogassanlæg, idet Bigadan/Solrød Bioenergi er koncessionshaver af kommunens anlæg og Solrød Biogas leverer biogas til Bigadans opgraderingsanlæg. Samarbejdet er derfor tæt og begge parter afhængige af hinanden. Dette kan anses som en udfordring ved den generelle kultur i kommunen. F.eks. synes også kommunens kommunikationsmedarbejdere at stå til rådighed for varetagelsen af interesserne hos Solrød Biogas A/S. Ligesom man kan være i tvivl om, hvornår borgmesteren agerer som borgmester med ret til at trække på forvaltningen, og hvornår han agerer som bestyrelsesformand for Solrød Biogas A/S.
EnviDan er en rådgivende ingeniørvirksomhed, der leverer løsninger indenfor bl.a. energisektoren. EnviDan har: “siden opstarten af Solrød Biogas løbende ydet rådgivning til Solrød Kommunes styringsgruppe omkring myndighedsgodkendelser, biomasseaftaler, transport af biomasser, energisalg m.m. EnviDan har desuden gennemført udbud af driftsopgaven, udbud af transport af biomasse ind- og ud af anlægget, og senest koncessionsudbud for anlægget”. Læs mere på deres hjemmeside. Envidan fungerer samtidig som rådgiver for Bigadan (som også vandt koncessionsudbuddet) og som nu ansøger om at opføre et nyt biogasanlæg. Det er også EnviDan, der på vegne af Bigadan, udarbejder ansøgninger, visualieringer, udarbejder referat fra dialogmødet d. 25/6-202, udarbejder miljøkonsekvensrapporten, osv.
Vi er tillige blevet opmærksomme på, at lederen af Natur- og Miljøområdet i Solrød Kommune, som er dem der skal føre miljøtilsyn med Solrød Biogas og håndtere indkomne klager, er gift med med en mangeårig konsulent for Solrød Biogas, som også repræsenterede Solrød Biogas A/S ved forhandlingerne i januar 2020 om udlejningen af Solrød Biogas til Bigadan-koncernen. Vi mener generelt, at der ikke er vandtætte skodder mellem miljøkontrol og miljøkontrolleret drift i Solrød Kommune. Borgerne kan komme i tvivl om, hvorvidt uvedkommende hensyn har indflydelse på miljøkontrollen i Solrød Kommune, herunder på det igangværende arbejde omkring godkendelsen af udvidelsen af Solrød Biogas.
Lige fra starten af opførslen af det eksisterende Solrød Biogas, har borgerne oplevet, at der er blevet sagt et og gjort noget andet. Derfor er borgernes tillid til sagsbehandlingen og bestyrelsen i Solrød Biogas helt i bund, da endnu en udvidelse varsles. Det har generelt været meget svært at opnå reelt et overblik over, hvad der er op og ned i biogas sagen, da alle omkring udvidelsen holder kortene meget tæt til kroppen. Desuden er det svært at få ordentlig aktindsigt. Dels fordi alt hvad der vedrører den private virksomhed Bigadan er undtaget pga. konkurrencehensyn. Dels fordi Solrød Kommune har et meget lemfældigt forhold til notatpligten i offentlighedslovens § 13 og journaliseringskravet i offentlighedslovens § 15. Ergo bliver mundtlige samtaler ikke registreret og kan derfor heller ikke indgå i en aktindsigt.
Borgmesteren siger igen og igen, at bestyrelsen/Solrød Kommune ikke var informeret om udvidelsesplanerne. Dette er ikke korrekt. En aktindsigt viser, at ARC allerede i september 2019 ringede og informerede Niels Hörup. Du kan se det her. Solrød Kommune var også fra september 2019 en aktiv medspiller. Det kan du se her. Samt i denne mail fra d. 16/9-2019
Da Solrød Kommune d. 20. januar 2020 sender deres ‘Idéoplæg’ i høring til d. 3. februar 2020 , beskrives det som at Bigadan/Solrød Bioenergi ønsker at opføre et forarbejdningsanlæg til KOD/madaffald. Da ideoplægget avler masser af spørgsmål blandt borgerne, publicerer ‘Ledelsessekretariatet’ i Solrød Kommune et faktaark med ‘Spørgsmål og svar om ansøgning fra Solrød Bioenergi ApS. Her skrives der: “Mængden af biomasse, der skal behandles på anlægget, kendes ikke på nuværende tidspunkt i processen. ARC forventer dog, at der vil kunne indsamles ca. 50.000 tons madaffald i ARCs fem ejerkommuner: Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby.” og vedr. lastbiltrafikken skrives der: “det svarer i gennemsnit til, at der kører 4 lastbiler ind med madaffald til behandlingsanlægget og 4 lastbiler med afgasset biomasse ud fra biogasanlægget om dagen i 300 dage om året.” Efter høringsperiodens udløb inviteres en gruppe naboer til møde på biogasanlægget d. 10. marts 2020. Her informerer Bigadan pludselig de fremmødte om, at der er tale om et helt nyt biogasanlæg på samlet 250.000 tons der er planen – altså ikke kun et forarbejdningsanlæg til 50.000 tons. Borgerne forsøger forgæves at få Solrød Kommune til at lade høringen gå om, da høringsmaterialet er mangelfuldt og på ingen måde beskriver, hvilket anlæg Bigadan faktisk ønsker at opføre. Solrød Kommune afviser at lade høringen gå om.
Solrød Kommune – en ambitiøs klimakommune ? Alle kommuner arbejder med frivillige CO2-reduktioner for at udvise samfundsansvar. ”Klimakommunerne”, som Solrød Kommune i lighed med 71 andre kommuner har tilsluttet sig, er et projekt, som Danmarks Naturfredningsforening kører. Nøglen her er, at ”Klimakommune” handler om at begrænse egen CO2-udledning. Det er jo ikke det, som Solrød Biogas gør – Solrød Biogas er i den sammenhæng køb af aflad.
Den 5/10-2020 udsendte Solrød Kommune en pressemeddelelse, som du kan læse her. Den omhandler lokalplanforslaget til Bigadans ønskede biogasanlæg, men ender som en kommunalt sponsoreret reklamekampagne for en privat virksomheds ønsker. Derudover er det problematisk, at der er flere faktuelle fejl i pressemeddelelsen:
– at det nye biogasanlæg bidrager til reduktionen af Solrød Kommunes CO2-udledning i 2030 svarende til 25 % af målet. Men hvilke råvareinput indgår i biogasproduktionen, der vil medføre en CO2-udledning i Solrød Kommune, hvis ikke biogasanlægget etableres? For den biomasse der køres ind fra andre kommuner i landet må Solrød Kommune IKKE medtage i deres Co2 regnskab.
– at det nye biogasanlæg vil give 15 nye jobs. Anlægget er dimensioneret svarende til det nuværende anlæg, og her er der færre ansatte. Så hvad er grundlaget for beregningen ?
– at hvis projektet realiseres, arbejder Solrød Kommune hen imod, at biogassen kan anvendes i kommunen som opvarmningskilde i stedet for naturgas, som skal udfases senest i 2030 som følge af en bred klimaftale i Folketinget – denne klimaaftale findes ikke og der er ikke truffet beslutning om, at alle naturgasfyr skal udfases inden 2030
– at man ved skifte fra naturgas i strandområdet i 2030 får en økonomisk udgift på 110 mio.kr. til fjernvarme. Men hvad er grundlaget for denne beregning – følger det ikke af klimaplanen, at områder uden fjernvarmeforsyning skifter fra naturgas til varmepumper? Hvilket der for øvrigt findes en tilskudsordning til for husejerne.
– at man via det danske gasdistributionsnet kan sende opgraderet biogas fra Solrød Biogas til strandområdet øst for Strandvejen i Solrød. Men den opgraderede biogas sendes til naturgasnettet, der ejes af Evida, tidligere HMN Gasnet.
Københavnernes madaffald ender i Solrød, fordi ARC (Amager Ressource Center) har et 3-cifret millionbeløb i underskud. For at redde økonomien finder ARC på, at importere affald til forbrænding fra udlandet. ARC må dog kun importere 20% af den samlede affaldsmængde de indsamler og derfor hjemtager de affaldsindsamlingen fra private aktører. Hermed står ARC med en mængde madaffald, også kaldet KOD, som de skal finde ud af noget med. Tidligere blev det kørt til et anlæg i Hashøj. Først overvejer ARC at bygge et forarbejdningsanlæg til deres KOD i København, men dropper ideén igen, da de bliver bekymrede for de lugtgener der medfølger. Og således ender københavnernes madaffald i stedet i Solrød.